Herlig tur i det tyske

I sidste uge spillede Afenginn en lille buket koncerter i Tyskland, først i Ulm og siden i Wendland hvor der gennem de sidste 25 år blevet afholdt noget de kalder “Kulturelle Landpartie”. En masse små landsbyer i dette smukke område i det gamle øst-Tyskland arrangerer et hav af arrangementer dagene mellem Kristi himmelfart og pinse. En overflod af udstillinger, installationer, foredrag, koncerter m.m., alt sammen stablet på benene med private kræfter, fantastisk! Vi havde fornøjelsen at spille to nærmest udsolgte koncerter ved en lille sø, hvor både frøer og nattergal spillede med. En stor oplevelse 🙂

Her kommer nogle billeder fra koncerten i Ulm – også det en herlig aften i fantastisk godt selskab!

Alle billeder af Daniel M. Grafberger