Herlig tur i det tyske

I sidste uge spillede Afenginn en lille buket koncerter i Tyskland, først i Ulm og siden i Wendland hvor der gennem de sidste 25 år blevet afholdt noget de kalder “Kulturelle Landpartie”. En masse små landsbyer i dette smukke område i det gamle øst-Tyskland arrangerer et hav af arrangementer dagene mellem Kristi himmelfart og pinse. En overflod af udstillinger, installationer, foredrag, koncerter m.m., alt sammen stablet på benene med private kræfter, fantastisk! Vi havde fornøjelsen at spille to nærmest udsolgte koncerter ved en lille sø, hvor både frøer og nattergal spillede med. En stor oplevelse 🙂

Her kommer nogle billeder fra koncerten i Ulm – også det en herlig aften i fantastisk godt selskab!

Alle billeder af Daniel M. Grafberger

 

 

 

 

 

 

 

Lux interview

For noget tid siden udkom Afenginns femte album – LUX – på Tiger Music og er således at finde på hylderne i alle Tiger butikker i hele verden. I forbindelse med det lavede Tiger Music en lille video om pladen. Den kan ses her:

Arbejdslegat

Hoooray!! – jeg er blevet tildelt arbejdslegat til fortsat kunstnerisk arbejde fra Kunstfonden i Danmark. Det er jeg meget glad og taknemmelig over og vil gøre mig meget umage for at leve op æren. Tak for tilliden!!

Med Bob på slottet

Idag kom jeg ved et uheld at køre til Fredensborgs Slot. Mens jeg kom klip-klappende ind forbi bjørnehuerne med blikket stivt rettet mod slotskirkens tårn, klar til det aftalte møde med Jens Rømer og Sven-Ingvar Mikkelsen, blev dronningen med gemal kørt steder hen i utroligt sorte biler. Syntes nok at det var mærkeligt at skulle snakke om at holde koncert der, og det viste sig da også at jeg var landet forkert. Frederiksborgs Slotskirke var den rigtige destination. Ikke mindre prangende og lidt mindre royalt, hvilket nu ikke gør noget.

Det viste sig at Bob Dylan (ja, den Bob Dylan) tilfældigvis har en udstilling på slottet lige nu med sine billeder. Tror egentlig aldrig at jeg har været så tæt på denne kæmpe af en mand tidligere. Heller nu ikke dronningen. Men Bob er altså noget større i min lille verden.

2014-05-21 11.14.112014-05-21 11.23.30

Så så så

Det skønne sommervejr tilsmilede os i weekenden og jeg fik sendt en masse frø ned i jorden: salat, spinat, bønner, ærter, gulerødder, kartofler, hele krydderiarsenalet, tomater, chili, med mere er igang både ude og inde. Neglene er beskidte og knæene ømme, men sindet meget tilfreds

Spot Festival

Jeg spiller to koncerter på årets Spot Festival i Århus. Om fredagen opfører Afenginn et 45-minutter langt Choirnevale sæt med kor i Musikhusets Store Salog om lørdagen er det Dánjal der er på lystavlen med en koncert i Musikhusets Foyer kl 21:10. 8 m/k på scenen og fed sætliste. Glæder mig!

Hermed en lille videosnut fra Choirnevale soundcheck: